Kundeservice

Vi sidder klar mandag til torsdag fra 08:00-16:00. Fredag fra 08:00-15:00.

Bliv ringet op
Luk lyset ind

Luk lyset ind

Luk dagslyset ind i hjemmet

Lys giver livskvalitet. Lad lyset komme ind fra oven og opnå en naturlig lysvirkning i dit hus.

Vi tilbringer i gennemsnit 80-90 % af vores liv indendørs. Derfor er det vigtigt, at vi sørger for at få så meget lys ind i hjemmet som muligt. Ovenlys er den perfekte mulighed for at skabe et behageligt lysindfald.

Anvendelsesmuligheder

Uanset om du skal renovere, bygge til eller bygge nyt, har du mulighed for at finde en professionel løsning, der passer til opgaven.

Vælg mellem tre varianter

Plastmo Ovenlys kan fås i tre forskellige udformninger:

  • Hvælvet lys
  • Pyramidelys
  • Rytterlys

Ovenlysene er fremstillet af materialer i højeste kvalitet og under nøje kvalitetskontrol. Det er med til at sikre en lang levetid, selv under ekstreme vejr- og klimaforhold. Ovenlysene fås i enten klar eller opal. Kuplen opbygges med 2 eller 4 acrylskaller, der klæbes sammen med specielle dobbelt-klæbende lister. Kuppelskaller og extruderede aluminiumsprofiler leveres som samlet enhed.

Fast, isoleret eller oplukkelig karm

Til dine ovenlys har du mulighed for at vælge faste eller oplukkelige trækarme. De faste og oplukkelige karme fås enten som massiv karm eller isoleret karm. Isolerede karme har en lavere U-værdi end de massive karme, hvilket betyder, at de har en bedre isoleringsevne og dermed er mere energibesparende.

Den løse overramme kan anvendes til både massive- og isolerede karme. Har du i forvejen et ovenlys med fast karm monteret på dit tag, kan du få en oplukkelig løsning, ved at montere en løs overramme med hængsel. 

Karme samt oplukkesystem købes separat. Se det komplette sortiment.

Oplukkesystemer

Plastmo tilbyder et komplet program inden for oplukkesystemer til komfortventilation. Komfortventilation, via åbningsenheder, giver effektiv og behagelig ventilation og sikrer et godt indeklima. Programmet dækker over en række manuelle og elektriske åbnere, hvilket sikrer den optimale løsning under alle forhold. Se udvalget af oplukkesystemer.

Vælg ovenlys med den rette isoleringsevne

Alle tre ovenlys typer kan fås som 2 eller 4 lags. 2 lags kupler anvendes i kolde rum, mens 4 lags kuplen sammen med en isoleret karm overholder kravene i BR18 til anvendelse i beboelsesrum over 15 grader. Kuplernes isoleringsevne benævnes U-værdi og måles i W/m2K. I skemaet herunder fremgår værdierne for en 100 x 100 cm ovenlys løsning.

  2-lags kuppel 4-lags kuppel
U-værdi med massiv trækarm 2,4 1,8
U-værdi med isoleret karm - 1,4
Anvendelsesområder Kolde rum Beboelsesrum

Se flere tekniske fakta om Plastmo Ovenlys. 

 

Vis flere
Find svar

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Kom i gang med ovenlys